Tiden efter 1945 var, hvad angik atletikken på herresiden i AIK, præget af en resultatmæssig nedgang, især på de kortere løbedistancer. Dels var der hård konkurrence fra en række andre klubber, dels var medlemstilgangen i disse år stagnerende.

     Var det svært på de kortere distancer, gik det derimod bedre på de længere. l 1947 satte Richard Greenfort klubrekord på 2000 m med 5.27,6 - en tid, der stadig i dag er klubrekord - og han fortsatte samme år på 3000 m, hvor han satte klubrekord med 8.26,8 - også stadig klubrekord.

     Greenfort - der i 1940 var dukket op som ungsenior fra Hillerød under navnet Richard Hansen - oplevede i disse år sin storhedstid. Han satte i 1948 klubrekord på 5000 m med tiden 14.40,4 - en klubrekord, der også endnu står, og disse resultater, sammenholdt med den kendsgerning at Richard Greenfort i sin aktive karriere nåede at vinde over tredive danske mesterskaber, samt at han talrige gange repræsenterede Danmark på landsholdet, placerer ham som klubbens i særklasse bedste banelangdistanceløber gennem tiderne. Undtaget herfra er 10.000 m og landevejsdistancerne, som Georg Olsen senere skulle sætte sig suverænt på.

     Nævnes skal det dog også, at selvom Greenfort også nåede at blive dansk mester på 3000 meter forhindring, endte klubrekorden dog med at tilhøre Knud Poulsen, som i 1949 løb distancen på 9.21,4. Denne klubrekord står ligeleedes i dag.

     En anden talentfuld løber, der i 1940 var blevet indmeldt i klubben, var Poul Larsen. Han skulle især senere blive kendt som mangeårig formand i AIK, således også som den første formand efter sammenslutningen med AIK 32.

     Var det primært banelangdistanceløberne, der disse år var dominerende, var der dog også hos springerne et lyspunkt. Han hed John Jacobsen. Han satte i 1948 klubrekord i højdespring med 1.86 m, et dengang fremragende resultat, der skulle holde som klubrekord helt til 1980.

     Hos kasterne stod det skralt til. Resultaterne var på det jævne, og først efter nogle år skulle folk som Werner Hurtigkarl og Poul Schlichter lave gode resultater i disse øvelser.

     Hos kvinderne fandtes derimod en lysende stjerne i Lilly Carlstedt. Kvindeatletikken, som siden sin start var blevet ledet af Ingolf Hansen, oplevede fremgang i efterkrigsårene, og en af de mest fremtrædende var Lilly Carlstedt. Hun kvalificerede sig i 1948 til de Olympiske Lege i London i spydkast, og det var med stor interesse, at såvel AIK som det øvrige Danmark imødeså hendes deltagelse. Det blev en spændingsmættet konkurrence med et for os lykkeligt udfald. I konkurrence med 12 deltagere fra 11 nationer vandt Lilly Carlstedt bronzemedalje med et kast på 42.08 m. Vinder blev Hermine Bauma fra Australien med 45.57 m, mens sølvmedaljen gik til Finlands Kaisa Parvilainen med 43.79 m.

     Fire år senere - i 1952 ved de Olympiske Lege i Helsingfors - skulle Lilly Carlstedt, der nu hed Lilly Kelsby, følge successen op. Hun var blevet udtaget, og stor var glæden og også forbavselsen, da hun allerede i første runde kastede 46.23 m. Ny olympisk rekord! Gunnar Hansens begejstring i radioen ville ingen ende tage, og det ville den heller ikke ude i de mange danske hjem. Også for klubmedlemmerne var det noget særligt. En olympisk rekord af en AIKer!

     Glæden varede nu kun i nogle få minutter, så vendte billedet. De østeuropæiske piger var for stærke. De kom igen, og vinder blev Dana Zatopekova, Tjekkoslovakiet (løberen Emil Zatopeks kone) med et kast på 50.47 m foran Alexandra Chucina, USSR, med 50.01 m og Yelena Gorchakova, USSR, med 49.76 m. Lilly Kelsby sluttede som nummer fem. Men efter en heroisk indsats.

     En anden kvinde, der også markerede sig stærkt i disse år, var Birthe Maymann. Hun var en alsidig idrætspige, der var blevet indmeldt i AIK allerede som 13-årig. I atletik tilhørte hun den absolutte elite og nåede at deltage på landsholdet i 80 m hæk samt at blive udtaget til Europamesterskaberne i længdespring. Desværre blev hun så alvorligt skadet, at hun måtte have benet i gips og kom således ikke med. Men med sin store alsidighed var det ingen overraskelse, at Birthe Maymann i 1950 vandt det danske mesterskab i trekamp. Efter en lang aktiv karriere blev Birthe Maymann - der nu hed Birthe Madsen - leder af kvindelandsholdet i atletik og ydede også her en stor indsats.

     Endnu hvor disse ord skrives er Birthe Madsen i høj grad foretagsom i atletikken og AIK.

     Men der var andre kvinder, der også gjorde sig gældende. Navne som Ingerlise Madsen, Selma Hochheim og Annlise Jørgensen dukker igen og igen op i statistikkerne. Der blev sat adskillige såvel danske rekorder som klubbrekorder, og også et hav af juniordanmarksrekorder så dagens lys i disse år. I det hele taget oplevede kvindeatletikken i AIK en voldsom opgangsperiode i efterkrigsårene, en opgangsperiode der skulle række langt ind i halvtredserne. Denne fremgang smittede af på håndboldafdelingen, hvor AIK' s kvinder i 1948 vandt alle sine kampe i A-rækken og rykkede op i mesterrækken.
© AIK København 2007