Rundt om i Danmark var der siden dannelsen af AIK opstået en række andre idrætsforeninger med tilknytning til og udspring i arbejderbevægelsen, som for eksempel AIA i Århus, AIK Aalborg og som tidligere nævnt AIK Vejgaard.

     I Arbejdernes Tennisklub (ATK) - som var en af de mange - var der omkring 1930 en del medlemmer, som var interesserede i at dyrke atletik, og de drøftede på et møde den 8. september 1932 muligheden for at starte en atletikklub. De kunne i realiteten have meldt sig ind i den allerede eksisterende Arbejdernes idræts-Klub (AIK), men dels regnede man ikke AIK for en ren atletikklub - fordi I den blandt andet på daværende tidspunkt også omfattede håndbold og bordtennis og dels havde AIK året inden meldt sig ud af DAI, som disse medlemmer følte en stærk tilknytning til.

     I århundredets første årtier havde landets største arbejderparti, Social-demokratiet, ikke vist større interesse for kulturpolitik og arbejdersport. Det hang blandt andet sammen med en udbredt tro på, at socialismen ville indfinde sig i takt med, at flere og flere stemte socialdemokratisk, og når et flertal gjorde det, ville socialismen kunne indføres.

     Derfor var det ikke forsøget på at udvikle en særlig arbejderidræts-kultur, som I blev den direkte anledning til, at arbejderbevægelsen med støtte i Socialdemokratiet oprettede Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i 1929. Anledningen blev den internationale spænding mellem socialdemo-krater og kommunister. Såvel i Tyskland som i Sverige og Norge sås, hvordan kommunisterne dominerede arbejderidrætten og derigennem skabte sig stor indflydelse, og det tyske socialdemokrati opfordrede direkte det danske til at komme en kommunistisk organisering af arbejdersporten i forkøbet. Således dannedes den 19. maj 1929 Dansk Arbejder Idrætsforbund efter en socialdemokratisk model som en interesseorganisation.

     Afgørende for det følgende skisma blev, at der i sommeren 1929 og senere opstod en række nye arbejderidrætsklubber - herunder AIK 32 - som meldte sig ind i forbundet. Disse nye klubber havde ikke tradition for at samarbejde med Dansk Idræts-Forbund (DIF). De var mere radikale end de gamle, og det fik indflydelse på DAI's love, som først skulle vedtages i januar 1930. De nye klubber kom til at præge målsætningerne og lovene så meget, at det ændrede DAI fra at være en interesseorganisation til at blive en klassekamps-organisation. Dette skulle få vidtrækkende følger for forholdet til både Dansk Idræts- Forbund og Socialdemokratiet.

     Lovene, som blev vedtaget i DAI i januar 1930, førte til, at DIF besluttede at bryde samarbejdet, hvis ikke lovene blev ændret på to punkter: m.h.t. den politiske målsætning og amatørdefinitionen. Støttet af Socialdemokratiet blev der nedsat et forhandlingsudvalg mellem DIF og DAI, som skulle forsøge at skabe et fælles grundlag. Det lykkedes også. DAI's forhandlere accepterede en kraftig revision af de netop vedtagne love, der førte dem tilbage til Socialdemokratiets intention at gøre DAI til en interesseorganisation.

     Der var således lagt op til et fortsat samarbejde mellem DAI og DIF. Men på DAI's egen generalforsamling i november 1930 faldt forslaget, da det ikke fik tilstrækkeligt flertal: 134 stemte for og 94 imod, men der skulle 2/3 til at ændre lovene. DIF brød derefter med DAI Og af de fjorten klubber, som var medlem af både DIF og DAI, meldte de tolv sig ud af DAI for at følge DIF.

     AIK var en af disse. Man brød hermed med en lang socialdemokratisk præget tradition. Skønt partiindflydelsen aldrig havde været institutio-naliseret, var det tydeligt, at det var socialdemokratiske tanker og også personer, der havde stået bag foreningen. Nu valgte man at følge de rent idrætslige mål, at kunne stille op ved DIF's danske mesterskaber og repræsentere Danmark ved internationale lejligheder.

     Dette gjorde den nye klub AIK 32 ikke. Den meldte sig ind i DAI og udgjorde så et væsentligt atletikislæt heri.

     Klubbens første formand hed Charley Nielsen. Han sad dog kun i kort tid, før han i 1934 efterfulgtes af Harald Jensen, under hvem Hareskovløbet og husmodergymnastikken blev indstiftet.

     AIK 32 holdt til på Genforeningspladsen, hvor ATK også havde til huse (og hvor AIK jo altså stadig væk holder til). I årene efter klubbens dannelse levede den op til sin lyst og målsætning om at dyrke atletik og blev den dominerende atletikklub i DAI. Klubbens kampe fandt hovedsagelig sted i DAI-regi, kun nogle få motionsarrangementer stod uden for. Klubben fostrede som følge deraf heller ikke topnavne, der florerede i sportspressen. Men inden for DAI var AIK 32 en resultatmæssig storklub, hvad der blev bevist ved, at klubben i årene 1932-42 vandt i alt 45 enkelt- og 50 holdmesterskaber ved DAI's kredsmesterskaber. Derudover deltog klubben ved det store folkeidrætsstævne i Barcelona i 1936 (under dette brød borgerkrigen ud, og det blev en dramatisk og oplevelsesrig rejse for deltagerne, der - som et medlem beretter - rejste hjem med kuglerne fygende om ørerne), samt ved Arbejderolympiaden i Antwerpen i 1937.

     I det hele taget var AIK 32 en klub med mange udlandsrejser. Et medlem, Gunner Hansen, fortæller i 1942, at "næppe mange klubber kan prale ad at have haft så mange udenlandsrejser som "32".

     "32's" atletikdebut fandt sted ved kredsdagen i 1933 på Genforeningspladsen, i hvad der sandsynligvis var det største propagandastævne, der endnu havde været afholdt i DAI-regi med et kæmpeopbud af idrætsungdom. Ved det efterfølgende mesterskabsstævne i 1934 vandt AIK 32 så at sige alle øvelserne. Men det var først, da man også begyndte at konkurrere med klubber uden for DAI, at fremgangen begyndte. Dette skete dog første efter det såkaldte idrætsforlig, der kom i stand i 1937.

     Skønt AIK 32 ønskede at være en ren atletikklub, indførte man næsten fra starten af, håndbold for både herrer og damer, og denne sportsgren skulle blive en af klubbens bærende sportslige elementer helt op til sammenlægningen med IK 95 - som AIK nu kaldte sig - i 1972.
© AIK København 2007