På mødet blev det i øvrigt besluttet at købe forskellige protokoller, blandt andet en rekordbog. Derudover vedtog man, at klubbens virke skulle begynde straks, og man udsendte derfor brevkort, som indvarslede til møde den 19. oktober i Pheiffers beværtning på Blegdamsvej.

     Således foretoges de første spæde skridt til Arbejdernes Idræts-Klub. Året inden - i 1894 - var den første egentlige idrætsforening for arbejdere blevet dannet, nemlig Arbejdernes Bicyckle Club i København, bedre kendt som ABC. Året efter fulgte så AlK, og i provinsen dukkede Vejle Atlet-klub og AlK Vejgaard i Aalborg op.

     Arbejderidrætten var et typisk byfænomen, der udviklede sig sammen med den stigende industrialisering, men uden et decideret partipolitisk tilhørsforhold, omen d der var en vis tilknytning til Socialdemokratiet. Selvom arbejdernes idrætsklubber generelt kunne ses som et modstykke til borgerskabet, kunne arbejderne ikke holde sig for sig selv. De begyndte at udfordre de såkaldt fine.

     Der blev især udkæmpet mange "klassekampe" på fodboldbanerne. De første slag fandt sted på Fælleden i København, når arbejderklubben B 1903 stillede op mod de "adelige" fra B 93, de borgerlige fra KB eller håndværkerne fra Frem. Først i dag - og ikke mindst med indførelsen af professionalisme i snart sagt enhver idrætsgren - er den faglige og klassemæssige bevidsthed i idrætten borte, ligesom klassebegrebet i dag i høj grad er blevet omdefineret. Arbejderklasse er blevet til arbejdsløshedsklasse og bistandsklientgrupper, og de, der har arbejde, opfatter ikke i samme grad som tidligere sig selv som arbejdere. I dag konkureres om sponsorkontrakter og personlig succes. I fortiden konkurreredes ikke mindst på klassebevidsthed og sociologisk identitet.


























   
Det første store skridt, AlK foretog sig efter dannelsen, var at leje et lokale til omklædning om søndagen. Her faldt valget på Lægeforeningens Boliger K.2 hos en hr. Knudsen til en udgift af 4 kr. per måned. På et følgende møde i Kafe Vingt Trois i Frederiksberggade den 13. november kunne formanden meddele, at der var købt nogle nye redskaber, og herefter kunne klubbens idrætslige aktiviteter for alvor gå i gang.

     Året efter, i 1896, kom så AlK' s første klubdragt, idet det på generalforsamlingen i marts vedtoges, at medlemmerne "inden 2 måneder skulle være forsynet med en sports dragt således: En blå, ulden trøje med korte ærmer, et brystmærke i form af en stjerne med AlK i midten, farven hvid, dernæst et par hvide knæbenklæder med blå stribe ned ad siderne, samt en hue og et emblem (som lignede brystmærket). " Det blev den dragt, der med mindre ændringer var AIK's i mange år.


   
I årene efter gik det stærkt. Klubben svulmede op, og fik tilgang af mange medlemmer. I 1897 talte klubben således 68 senior- og 40 juniormedlemmer alle af hankøn.

     Efter at have deltaget i flere arrangementer - blandt andet Fodsports-Foreningen Frejas løb over 5 mil, hvor AlK besatte de første tre pladser (vinderen hed V. Hansen) - kastede klubben sig ud i sit første selvstændige arrangement.

     Og her holdt man sig ikke tilbage, men arrangerede - hvad sikkert ikke mange ved - intet mindre end Danmarks første maratonløb. Det fandt sted den 25. oktober 1896 og havde 18 startende. Løbet startede på østre Alle, og ruten gik ad Birkerødvej en til Hørsholm og retur. Senere viste det sig, at distancen var for kort (39,1 km i stedet for datidens maratondistance 40,2 km), men AlK var først med at arrangere et løb, der siden har udviklet sig gigantisk på verdensplan. Det havde i øvrigt 9 fuldførende og blev vundet af Christian Andersen i tiden 3.26,20.

     I årene efter udviklede klubben sig i alle måder og specielt meget alsidigt hvad angik sportsgrene. Der var boksning og køllesving (under instruktion af P.L. Jacobsen), brydning, jernvægtsøvelser (vægtløftning), løb og kapgang (under fællesbetegnelsen fodsport). Instruktøren var her billedhugger E.M. Jørgensen, der under et ophold i England havde løbet for "Polytecnic Harriers" og som vandt Fortunløbet i 1897), gymnastik, svømning, fodbold (fra 1898), vandpolo, ski- og skøjteløb (som vintertræning) og orienteringsløb. Senere er så kommet håndbold (fra 1922), bordtennis (fra 1924) og badminton (fra 1978) til.


     Tingene voksede, og der skulle heller ikke
gå lang tid, før en verdensrekord blev sat af en
AlK-er. Det var den stærke mand Axel Sengeløv,
der den 19. oktober 1898 stemte 4 danske
pund 6000 gange på 54 minutter og 31,4 sekunder.
Senere satte samme Sengeløv også flere verdens-
rekorder i 1000 stem og andre stemøvelser.

     Disse rekorder ville - hvis de blev sat i
dag - nok snarere høre hjemme i Guinness
Rekordbog end i sportssannalerne, men dengang
hørte den slags øvelser til dagens orden inden
for kraftssportsgrene som vægtløftning, og de
blev i høj grad både anerkendt og respekteret.

     Også på landsplan gik det hurtigt fremad. Det blev ret snart til adskillige danske mesterskaber i boksning og vægtløftning.
Særligt huskes året 1903, hvor AlK ved bokse-DM vandt samtlige vægtklasser. I det hele taget var det især i boksning, at AlK de første år efter sin dannelse gjorde sig gældende.


   
Men efter nogle år med nævefægter-dominans blev det især inden for fodsport, at AlK dominerede, og her navnlig i terrænløbene. Efter i århundredets første år at have vundet adskillige sejre i datidens Eremitageløb (som ikke var identisk med det nuværende, men som havde start og opløb ved Eremitageslottet), i forskellige orienteringsløb Axel Sengeløv og i AlK' s eget Stjerneløb, var der efterhånden ikke et terrænløb, der ikke blev domineret af AlK-løbere. Eksempelvis sejrede AlK' s hold i Fortunløbet i 1916, i 1917 havde AlK flest . deltagende hold (11 hold a 6 mand, der alle fuldførte!), det største antal individuelle vindere gennem årene, samt rekorden for løbet sat af Axel Petersen i 1928 i tiden 26,03 (distancen var 8,3 kilometer). I 1929 vandt klubben således efter holdsejre otte år i træk løbets pokal til ejendom. Som et punktum vandt AlK også holdløbet sidste gang, Fortunløbet blev afholdt, nemlig i 1938.

   
Af andre store terrænløbskonkurrencer, hvor AlK gjorde sig gældende kan nævnes det før omtalte Eremitageløb, Kastrupløbet (som AlK selv stiftede og arrangerede i 1918), Klampenborgløbet (også stiftet af AlK i 1929 og hvilket klubben i øvrigt vandt fem år i træk), terrænløbet i Limhamn (hvor AlK sejrede 8 ud af 10 gange), Erme1unds1øbet (som i 1939 afløste Fortunløbet), Emdrupløbet og Jubilæumssløbet, som AlK arrangerede i 1945 ved 50-års jubiilæet, og som blev vundet af klubbens egen storløber på det tidspunkt, Knud Poulsen. Afslutningsvis skal også nævnes stafetløb som København Rundt og Vordingborg-København, der begge i en årrække var totalt domineret af AlK.

     Som nævnt var alsidigheden også de år
i højsædet på det sportslige område. Det var
ikke ualmindeligt, at en deltager kunne stille
op i flere sportsgrene ved et stævne. Således
deltog Aage Rasmussen i 1905 i et stævne i
Helsingfors og vandt først kapgangsskonkurren
cerne over henholdsvis 1 mile og 5 kilome-
ter, hvorefter han tog førstepræmie i boksning!


   
Man havde forkærlighed for lange og udmar-
vende konkurrencer. En af de mere specielle
var løbet "Sjælland Rundt", som oprindeligt
var arrangeret af dagbladet Politiken, men som
i 1910 arrangeredes af AlK. Løbet, der var på
56 danske mil (knap 422 km!), skulle gennemføres
hurtigst muligt, og deltagerne måtte selvom, hvornår de ville hvile, spise og drikke. Det vandtes dette år af AlK-eren Rudy Hansen på 99 1/2 time, hvilket svarer til cirka 100 km per døgn i de godt fire, det varede!

     Trods den store sportslige succes og fremgang havde klubben imidlertid også sine problemer. Det spores blandt andet i formanden August Holbergs hjertesuk fra 1911: "Vi arbejdede godt i klubben, men vi havde uheld på uheld: De unge folk giftede og forlovede sig ud af klubben. Og vi manglede penge til alt." Dengang som nu.


    
I 1913 skete der noget, der har trukket spor frem til i dag. Der indførtes en ny klubdragt, rød trøje og sorte bukser, i øvrigt på løberen Carl Jensens (populært kaldet Sorte Carl på grund af sit gnistrende sorte hår) forslag. Skønt der senere i korte perioder har været andre klubdragter, er den sort/røde den, der bruges i atletikafdelingen den dag i dag og som kendetegner AlK.

     I løbet af de første femten år af klubbens historie skete andre forandringer. Den store sportslige alsidighed svandt ind, sportsgren efter sportsgren forsvandt til regi i andre klubber, og fra 1913 var AlK en ren atletikklub. Det skyldtes mangel på interesse, kun boksning var officielt endnu på programmet til 1915, men i realiteten var den væk fra 1913.
















  







   
Til gengæld blomstrede atletikken og især fodsporten. Den 30. juli 1916 satte Niels Petersen verdensrekord i 30 km kapgang med tiden 2.41,54, hvilket var hele 15 minutter under den bestående danske rekord! Det var således overvejende løbere og kapgængere, AlK var berømt for, men af andre skal dog også nævnes længde- og stangspringeren Laurits Jørgensen, længdespringeren Frederik Norman, der i 1920 sprang 6,77 m, sprinteren Poul Andersen, der i 1920 løb 100 m på 10,9 og 200 m på 22,7 samt hammerkasteren Einar Midtgaard, der i 1919 præsterede at vinde det engelske mesterskab i 43,99 m. Det var første gang i historien, at en dansker vandt et sådant. Einar Midtgaards kast på 48,39 m fra samme år er i øvrigt klubrekord den dag i dag! Vel en af de ældste klubrekorder i dansk atletik overhovedet.

     Af tidens storløbere kan eksempelvis nævnes Frantz Petersen, Rudolf Hansen, Jon Jonsen, Julius Ebert, Carl Jensen, Jon Kaldal, Axel Petersen og Laurits Dam. Sidstnævnte gjorde sig senere også i høj grad gældende som træner og vejleder for unge AlK-ere.

     AlK var i disse år først og sidst en løberklub. Der trænedes en stor del af året i Dyrehaven, og som et kuriosum kan nævnes, at klubben i 1924 åbnede en N ørrebroafdeling på Genforeningspladsen. Da der ingen omklædningsrum var, købte klubben til dette formål en kolonihave med tilhørende lysthus på Hvidkildevej . Genforeningspladsen er som de fleste ved stadig hjemsted for AlK, og skønt faciliteterne stadig ikke er hypermoderne, er kolonihaven dog blevet skiftet ud med mere tidssvarende omgivelser


Bristede illusioner

    Uden om det sportslige regi havde verden forandret sig meget, siden AlK' s dannelse. Det ny århundrede var blevet indvarslet som oplysningens og teknikkens, hvad der ikke mindst blev understreget af en systematiseret samlebåndsproduktion af et af dette århundredes artikler, biler. I North Carolina i USA lykkedes det i 1903 de to cykelsmede, brødrene Orville og Wilbur Wright som de første mennesker i historien at flyve et bemandet, motordrevet fly - de fløj i alt 260 m - og i Danmark fløj Jacob Ellehammer d. 12. september 1906 på Øen Lindholm 42 m i en hjemmelavet maskine. Velstanden var stigende for dem, der havde arbejde. l Danmark var den gennemsnitlige løn for en faglært arbejder i byområder ca. 1200 kr. per år, og den ugentlige arbejdstid lå på 60 timer, 10 timer per dag inklusive lørdag. Men kravet om en 8-timers arbejdsuge var formuleret, såvel som begrebet ferie også var begyndt at dukke op. Verden gik en lovende fremtid i møde.

     Men i 1914 kom det store sammenbrud. Skuddene i Sarajevo, der dræbte den østrigske tronarving, ærkehertug Franz Ferdinand, blev signalet til en verdensskrig, der dræbte et uhørt stort antal mennesker, men måske endnu værre også dræbte nogle illusioner. Den bombede populært sagt verdenssamfundet mange år tilbage og tilføjede det nogle sår, der i visse tilfælde skulle vise sig næsten ulægelige og skabte grobunden for, at en lille østrigsk korporal kunne starte, hvad der to årtier senere skulle kaste verden ud i hidtil ukendte rædsler og fornedrelser.

     Danmark var ikke direkte involveret i Første Verdenskrig, men stemningen af katastrofe og af et sammenbrud, man endnu knap kunne ane dybderne af, nåede også hertil og satte sit præg på såvel samfund som idræt. Det var, som Bertrand RusselI udtrykte det, som om, verden havde mistet sin uskyld. De Olympiske Lege, der i 1916 skulle have været afholdt i Berlin på det nybyggede Grünewald Stadion, blev aflyst, og da legene blev afholdt i 1920 i Antwerpen, var det med nye nationer som Tjekkoslovakiet og Jugoslavien. Flere og flere lande fik øjnene op for den prestige, der lå i at vinde sejre på idrætsarenaerne, og ofrede villigt større og større summer på det. Storpolitikken havde for alvor holdt sit indtog i idrætten. En uskyld var for evigt tabt.
Den 11. september 1895 fandt et møde sted i København i Rømersgade 22 over gården. Mødet blev afholdt på foranledning af folketingsmand A.E. Meyer, der i det nu for længst hedengangne "Socialdemokraten" havde indkaldt til et agitationsmøde med det formål at få stiftet en idrætsklub for arbejdere. Idémanden til dette møde var imidlertid den i boksekredse meget kendte sprøjtefører ved Københavns Brandvæsen, Peter Laurits Jacobsen, farfar til den senere så berømte billedhugger og maler med mere, Robert Jacobsen.
   Jacobsen var på daværende tidspunkt medlem af "Københavns Athletklub", men følte - sikkert ikke mindst Folketingsmand A. C. Meyer i lyset af den spirende fagbevægelse og arbejderbevidsthed - at der var behov for en idrætsklub for arbejdere.

     Resultatet var således dette møde, hvor 63 unge mennesker indfandt sig, for hvilke A. e. Meyer holdt et foredrag om sporten og dens betydning for arbejdere. Flere tilstedeværende, der allerede var sportsudøvere, udtalte sig om sagen, og opfordrede til dannelse af foreningen.

     Det hele resulterede i nedsættelse af et udvalg bestående af folketingsmedlem A.E. Meyer, billedskærer M.E. Jørgensen, maler J. Jønsson, bud Victor Hansen, laboratoriearbejder Christian Nielsen og sprøjtefører P.L. Jacobsen, hos hvem der på 0sterbros Brandstation blev holdt tre udvalgsmøder. Så var man nået så vidt, at der kunne indkaldes til konstituerende generalforsamling den 9. oktober i Læderstræde 26.


    
Her var der 40 tilstedeværende. Efter nogen diskussion vedtoges med stor majoritet at kalde foreningen Arbejdernes Idræts-Klub. Love blev vedtaget, og valget af bestyrelse gav følgende resultat: Formand sprøjtefører P.L. Jacobsen, sekretær Henry Strøm, kasserer snedker E. Hansen, repræsentanter snedker Louis Larsen og maler J. Jønsson, revisorer bankassistent Ferdinand Petersen og laboratoriearbejder Christian Nielsen. Efter bestyrelsesvalget indtegnedes 30 medlemmmer. De første AlK-ere.
Det første bestyrelsesmøde afholdtes d. 16. oktober i sprøjtefører Jacobsens lejlighed på Fælledvejens Brandstation. Og måske er det allerede på dette møde gået, som, det gik så mange gange senere, når AlK holdt bestyrelsesmøder på brandstatio-nen, nemlig således at der midt under for-handlingerne blev slået alarm nede i gården, hvorefter formanden med et udbrud røg op af stolen, og idet han snappede sin hjelm og kappe lynsnart hævede mødet med ordene: Stik så af gutter, jeg ved ikke, hvornår jeg kommer igen!
Arbejdernes Idræts-klub 17 oktober 1897 udenfor
øvelseslokalet på "Sortedamslund"
P L Jakobsen
Folketingsmand
A C Meyer
Axel Sengeløv
© AIK København 2007
Sprøjtefører
P L Jakobsen
Carl Jensen
( Sorte Carl)
en af AIK's mesterløbere
Klubturen til Farum i pinsen 1898