Fredag den 9. marts.
     Vi mødtes på Hovedbanegården, hvor vi fandt bussen i Reventlowsgade. Vi startede præcist kl.17.00 og havde en god tur til Ystad, hvor hurtig færgen lå klar til at sejle os til Rønne. Det var en dejlig tur med bus og færge. I Rønne blev vi modtaget af hotel direktøren, en frisk pige fra Amager, der fortalte om forholdene på Sandvig Strandhotel. Efter indkvartering og udpakning, var der pølse- og ostebord i cafeen samt god øl.

Lørdag den 10. marts.

     Efter en god nattesøvn var vi klar til en ny dag, der startede med et flot morgenbord. Vi skulle så på bustur øen rundt, vejret var godt med lidt sol, men det holdt ikke. Men vi fik lært og set en masse om øen, for vi havde en god og sjov guide med. Efter et par timer, kørte vi tilbage til hotellet, hvor der blev serveret en flot frokostplatte. Derefter fortsatte rundturen til Hammershus, hvor guiden øste ud af sin viden, han talte sig varm, og vi blev blæst godt i gennem, så vi tænderklaprende gik tilbage til bussen. Vi glædede os til en kop varm chokolade og et varmt bad.
     Så var det tid til den store fest middag, men først skulle vi samles til generalforsamlingen, vi måtte vente på Carsten et stykke tid da han vist havde taget en ekstra lur, men vi kom i gang. Det tog ikke lang tid, der var genvalg, og vi snakkede om hvor vi skulle hen næste år, og om vi skulle betale 25.00 kr. mere pr. mdr. det var der ingen der havde noget imod. Så blev der tid til middagen, lækker mad, og bagefter dans til et godt orkester som sluttede omkring kl. 01.30 . Nu var det så tid til takke for en god dag, og krybe til køjs.
.Søndag den 11. marts.


     Så kom dagen hvor vi skulle hjem, efter morgen mad og pakning af kuffert kørte vi ud på den sidste tur der gik til Svaneke, hvor vi skulle spise frokost, men i en lille gade i Gudhjem røg der lidt af en mur, men chaufføren fik vist en aftale næste gang han kommer forbi. I Svaneke var der tid til en lille bytur, hos en lille købmand så damerne nogle flotte påske kugler, og da købmanden havde glemt sin te i butikken, og ikke fået låst døren, kom der gang i handelen. Efter frokost gik turen til Rønne hvor vi skulle have den langsomme færge hjem, men turen gik godt, der blev strikket, spillet kort og snorket lidt så tiden gik hurtig. Da vi nåede Hovedbanen blev det til et hurtigt farvel for alle havde fået hjemve. Vi vil også sige tak til arrangørerne, og glæder os allerede til næste tur.
Afsnit fra Inge’s dagbog
Bornholmerturen 2007 med Kegleklubben
© AIK København 2007